En god hjemmeside skal føles som den virksomhed, den repræsenterer. Derfor starter hvert projekt med at forstå virksomheden bag - hvem I er, hvem I taler til, og hvilket indtryk hjemmesiden skal efterlade.

Anton Steffens sidder ved hans skrivebord i studiet og arbejder.

Kort fortalt

Steff Studio er et webdesign- og udviklingsstudio i Varde, drevet af mig, Anton Steffens.

Jeg designer og udvikler primært hjemmesider og webshops og arbejder med hele processen fra struktur og visuel retning til udvikling og lancering. Det betyder, at design, indhold og teknik bliver tænkt sammen fra starten.

For mig handler en god hjemmeside ikke kun om, hvordan den ser ud. Den skal også gøre virksomhedens budskab tydeligt, være nem at bruge og føles rigtig for den virksomhed, den repræsenterer.

Derfor starter jeg ikke med designet. Jeg starter med at forstå jer: Hvem skal hjemmesiden tale til? Hvad skal den hjælpe dem med? Og hvilket indtryk skal de sidde tilbage med?

Anton Steffens står med armene over kors, iført en ensfarvet brun T-shirt og blå shorts foran en hvid baggrund.

Mine værdier

Tæt samarbejde

I har direkte kontakt med mig gennem hele projektet. Vi tager beslutningerne i fællesskab, og I ved altid, hvor projektet står, og hvad næste skridt er.

Gennemtænkt design

Hver beslutning skal have en grund. Designet skal gøre budskabet tydeligere, skabe overblik og understøtte det, den besøgende skal kunne gøre.

Kvalitet i detaljen

Jeg arbejder grundigt med hele løsningen - fra typografi, spacing og responsivt design til performance, funktionalitet og de sidste detaljer før lancering.

Det siger kunderne

"Min hjemmeside var efterhånden blevet omkring 10 år gammel, og jeg kunne godt se, at det var tid til at få den opdateret. Derfor tog jeg fat i Anton fra Steff Studio. Han er en ung fyr med masser af gode idéer og gåpåmod - og han ved, hvordan en moderne hjemmeside skal se ud.

Anton har bygget en fantastisk flot hjemmeside til mig, som jeg er virkelig glad for. Den kan det, jeg har behov for, og hvis der er noget, jeg gerne vil have ændret, er han hurtigt på sagen. Inden jeg når at kigge mig om, har han som regel allerede fikset det. Jeg kan derfor kun give min varmeste anbefaling til Anton og Steff Studio."

Rasmus Bendix
Billeder by Bendix